Forside | Tilbud | Nyheder | Søgning | Kurv | Betingelser | EAN | Kontakt
0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK



Læs seneste
nyhedsbrev

fra 15. juni


 

Hvordan overfører jeg en lydbog til min mp3-afspille eller iPod

Hvordan ovefører jeg en mp3-cd til min mp3-afspiller.

1. Læg mp3-cd’en i computeren og kopier alle filer til en mappe, fx på skrivebordet.

2. Tjek at alle filerne er kopieret og at de ligger i rigtig rækkefølge. Filerne vil typisk være navngivet fx Livstid 01, Livstid 02 etc.

3. Herefter tilsluttes mp3-afspilleren til computeren og filerne kopieres fra mappen over i mp3-afspilleren. Nogen bruger bestemte programmer til at overføre filerne, andre markerer blot alle filerne og kopierer dem til mp3-afspilleren.

Hvordan ovefører jeg en mp3-cd til min iPod

1) Læg cd’en i computeren.

2) Åbn "denne computer" og find cd'en med lydbogen og kopier derefter alle lydfilerne til en ny mappe (enten på skrivebordet eller i mappen "iTunes Music", den ligger oftest under dokumenter/musik/iTunes). Du kan fx navngive den nye mappe med bogens titel.

3) Åbn derefter programmet iTunes.

4) Vælg "Filer" i menuen øverst og vælg "Føj mappe til biblioteket".

5) Der kommer en dialogboks op med teksten "Angiv en mappe". Find mappen fra før (trin 2), markér den og tryk "ok".

6) Filerne i mappen tilføjes nu dit iTunes-bibliotek.

7) Vælg derefter evt. at synkronisere din iPod, så de nye filer lægges over på afspilleren.

Lydbøgerne lægger sig i mappen med musik i iTunes, ikke i lydbøger. Kan jeg ændre det?

Kun lydbøger købt gennem iTunes eller Audible opfattes af iTunes og iPods som lydbøger, mens mp3-lydbøger opfattes som musikfiler, men med gratis-programmet MP3 to iPod Audio Book Converter kan du selv konvertere mp3-filer til iPods lydbogsformat (.m4b). Her kan du også vælge at lægge alle lydbogens mp3-filer sammen til én samlet fil. Derefter gemmes lydbøgerne automatisk i folderen Lydbøger og – endnu vigtigere – iPod kan derefter huske, hvor i lydbogen man var kommet til, selv om man hører noget andet eller slukker afspilleren.


Her er linket til iPod Audio Book Converter

:::::: PRAEGER-JAHNSEN INTERACTIVE ::::::